tirsdag den 26. januar 2010

Mit første strikketøj.



Denne Spunk strikkede jeg i 1. klasse og var det første, jeg strikkede. Jeg fik selvfølgelig hjælp til det praktiske (montering, øjne, ben), men alligevel. Jeg synes selv, den er blevet god.

I 4. klasse skulle jeg så prøve at lave en selv, men den blev slet slet ikke så god. Det kan jeg jo slet ikke forstå :)

søndag den 24. januar 2010

Til salg - AFSAT.

Jeg har besluttet at sælge min "Norges" trøje. Den er en anelse for lille til mig og jeg er ikke så god til den halsudskæring. Jeg vil hellere strikke en "rigtig" Norges trøje til vinter.

Jeg håber, der er en, der har lyst til at købe den og vil få glæde af den.

Den skulle være str. XL, men tror snarere den svarer til en størrelse L, da jeg vist strikker lidt stramt. Omkredsen er ca. 90 cm.

Den er lavet af Sandness Sisu garn.
Den sælges for kr. 600,-

Ring på 30 29 27 13 eller skriv på dorte@vejlebo-jacobsen.dk, hvis du er interesseret i af købe den.

Norsk "Marius" trøje

Så er jeg blevet færdig med min mands Norske "Marius" trøje. Ja, den har været færdig et stykke tid, jeg har bare ikke fået lagt billedet ind før nu :).

Jeg har fundet ud af, at selvom jeg strikker strikkeprøve, og får den til at passe, så strikker jeg åbenbart stramt. Det synes jeg nu ellers ikke jeg gør. Men efter målene i opskriften skulle jeg strikke XS og han ville stadig have plads. Men denne sidder stramt, men det vil han gerne have, så alt i alt, er det jo godt nok :)

Denne skulle ikke kun klippes op på midten, men også til ærmerne. Det burde være let, men det synes jeg ikke helt det var. Jo, det var nemt nok at sy det og klippe det, men det var lidt svært at sy ærmerne i uden at det blev rynket. Men det lykkedes da til sidst.

Nu er jeg gået i gang med en lang vest til mig selv. Jeg havde strikket en cirkeltrøje i noget meleret garn, men det sad ikke særlig godt, så jeg har pillet den op, og strikker nu en vest i det garn.