onsdag den 20. oktober 2010

Strikketanker

Jeg er i jo gang med at strikke hønsestrik tæpper til mine niecers børn. Det første er færdigstrikket, ender hæftet, klippet op og presset. Det mangler bare at få fleece på bagsiden. Der er de billeder I kan se på denne blog. Men mangler det sidste billed, når det er færdiggjort.


Det andet er færdigstrikkket og der er hæftet mange ender, men der mangler nogle endnu. Det er af den grund heller ikke klippet op endnu.

Det tredie er jeg i gang med. Det har emnet "motiver fra H.C. Andersens Eventyr". Motiverne er Den Standhaftige Tinsoldat, Fyrtøjet (et hundehovedet med store øjne), Svinedrengen (en dreng og en gris), Hyrdinden og Skortensfejeren (en stige, en høj hat, en hyrdestav), Prinsessen på ærten (en pige, en stak madrasser med en ært i bunden, en krone) og så er jeg i gang med Snemanden, dernæst Den Lille Havfrue. Der kommer også Sommerfuglen og Den Grimme Ælling. I skrivende stund kan jeg ikke lige komme på de sidste, men jeg mener bestemt der er et par stykker mere.

Når de alle er helt færdige, kommer der billeder på bloggen. Jeg vil jo gerne have, de kommer i rækkefølge :)

Men hvor er jeg dog træt af at strikke hønsestrik. Træt af at skulle strikke med 2, 3 og 4 farver ad gangen. Træt af at man ikke bare kan strikke derudad. Jeg får kun strikket et par omgange ad gangen. Finder hele tiden på noget andet, jeg synes, der er sjovere. Burde nok bare blive siddende og strikke, så jeg kunne blive hurtigere færdig. Må se, om jeg kan tænke på dette næste gang, jeg prøver at finde på noget andet :)

Selvom lysten er der, tør jeg slet ikke gå gang med noget andet, for så bliver jeg ALDRIG færdig. Og det vil jeg jo gerne. Synes jo det er en spændende idé, jeg fik med eventyrerne. Og jeg er jo også spændt på det endelige resultat. Også med fleecen på alle tæpperne. Og ikke mindst at se dem blive modtaget.

Ville ønske jeg kunne tage strikketøjet med på arbejdet, så jeg kunne blive hurtigere færdig :)