lørdag den 10. december 2011

Hjertetæppe med navn

Min mands niece fik en lille dejlig dreng i slutningen af august. Han skulle døbes i november. Han skulle naturligvis også have et hjertetæppe. Min mand kom så med den geniale idé at strikke barnets navn ind i. Jeg havde ikke så meget tid, hvis jeg skulle nå at få det færdigt til dåbsdagen, så jeg måtte finde ud af at lave mønstret med det antal pinde, som det mønster, der skulle have været der, havde. Det lykkedes også, og I kan se resultatet på nedenstående billeder.

Jeg vil nu arbejde på at få lavet hele alfabetet i hulmønster og måske med lidt flere pinde end på dette tæppe, og så skal jeg have regnet på, hvordan det kommer til at passe med det sidste mønster. En udfordring, som jeg nu har tid til at lege lidt med, nu da jeg er blevet fyret og fritstillet.








Rødt hjertetæppe

En af min nieces veninder så et billed på nieces Facebook profil, hvor børnene sad med hver deres hjertetæppe, som jeg havde strikket til dem. Veninden spurgte om jeg ville strikke et til hende også, og det ville jeg naturligvis gerne. Jeg elsker jo at strikke det tæppe, så hellere end gerne.

Her er resultatet.