mandag den 5. april 2010

Baby-børnetøj

Så fik jeg monteret de ting, jeg har strikket på. Jeg synes jo, det er sjovere at strikke end montere, og da baby- og børnetøj jo ikke er så store ting, så valgte jeg at vente med at montere, til jeg havde lidt flere ting. Her er så 3 af tingene. Der ligger to ting mere nedenunder :)
Dette er en lille babytrøje til min mellemste niece, der skal føde til juni. Str. 1-3 mdr. Det er almindelig strømpegarn. Det var meningen, jeg ville have strikket et par strømper af det, men jeg gad ikke strikke dem færdig. Jeg har strikket tonsvis af strømper i min tid, så det er lagt på hylden. Indtil videre i hvert fald. - Garnet blev i stedet brugt til denne trøje. Da jeg ikke ved, om det bliver en dreng eller en pige, valgte jeg træknapper, formet som et hjerte.

Det øverste af trøjen er strikket i retstrikning, mens resten er i glat.
Det kan måske ses bedre på dette billede. Samt de små søde hjertetræknapper :)
Det er også blevet til et par sparkebukser.
Her kan man lige se den lille detalje, der er ved foden. Ribkant og hulkant.
Og et par blebukser.
Og så fandt jeg noget billigt bomuldsgarn hos Kvickly og det har jeg strikket dette babytæppe/svøb i. Men hvis det bliver en dreng, får hun det ikke. Så får hun bare det andet tæppe, jeg er ved at strikke. Det bliver helt lilla. Dette er meget lyserødt. Det kan måske ikke helt ses på billedet, men i virkeligheden er der lidt for meget lyserødt i til, at jeg synes, jeg vil være bekendt at give det til en dreng. Men jeg synes det er sødt. I stedet for at strikke det helt i klat, har jeg lavet små "nitter" i det i form af en vrangmaske i ny og næ (efter et bestemt mønster).
Her er så et billede af tæppet tættere på. Her kan man se den søde hæklede kant og man kan måske også ane "nitterne". Det tæppe jeg er i gang med, bliver med samme hæklede kant, men i stedet for "nitterne" strikker jeg huller. Det bliver faktisk også rigtig sødt. Når det bliver færdig, skal der nok også komme billede på af det.

3 kommentarer:

  1. Åh hvor har du været flittig,og sikke nogle søde ting du har strikket.

    SvarSlet
  2. Sikke søde ting du har fået lavet.

    SvarSlet