mandag den 21. juni 2010

Baby svøb (med stor tak til Birgith)

Så blev jeg færdig med baby svøbet/tæppet til nieces barn, der kan komme til verden, hvornår det skal være...måske det er på vej i skrivende stund :)

Det har været sjovt og dejligt at strikke, og det var lidt vemodigt at blive færdig med det. Jeg elskede at strikke på det tæppe.

mandag den 5. april 2010

Glemte lige

Jeg glemte da lige denne bluse, som jeg har strikket til Isabella. Det er min ældste nieces datter, som lige er blevet 2. Dette er godt nok str. 3-4 år, men hellere sende (de bor på New Zealand) noget, hun kan  have glæde af senere, end noget, der er for småt inden hun får det. Jeg skal have strikket en mere til hendes lillebror, der bliver 1 år til juni. Den bliver så bare blå.

Baby-børnetøj

Så fik jeg monteret de ting, jeg har strikket på. Jeg synes jo, det er sjovere at strikke end montere, og da baby- og børnetøj jo ikke er så store ting, så valgte jeg at vente med at montere, til jeg havde lidt flere ting. Her er så 3 af tingene. Der ligger to ting mere nedenunder :)
Dette er en lille babytrøje til min mellemste niece, der skal føde til juni. Str. 1-3 mdr. Det er almindelig strømpegarn. Det var meningen, jeg ville have strikket et par strømper af det, men jeg gad ikke strikke dem færdig. Jeg har strikket tonsvis af strømper i min tid, så det er lagt på hylden. Indtil videre i hvert fald. - Garnet blev i stedet brugt til denne trøje. Da jeg ikke ved, om det bliver en dreng eller en pige, valgte jeg træknapper, formet som et hjerte.

Det øverste af trøjen er strikket i retstrikning, mens resten er i glat.
Det kan måske ses bedre på dette billede. Samt de små søde hjertetræknapper :)
Det er også blevet til et par sparkebukser.
Her kan man lige se den lille detalje, der er ved foden. Ribkant og hulkant.
Og et par blebukser.
Og så fandt jeg noget billigt bomuldsgarn hos Kvickly og det har jeg strikket dette babytæppe/svøb i. Men hvis det bliver en dreng, får hun det ikke. Så får hun bare det andet tæppe, jeg er ved at strikke. Det bliver helt lilla. Dette er meget lyserødt. Det kan måske ikke helt ses på billedet, men i virkeligheden er der lidt for meget lyserødt i til, at jeg synes, jeg vil være bekendt at give det til en dreng. Men jeg synes det er sødt. I stedet for at strikke det helt i klat, har jeg lavet små "nitter" i det i form af en vrangmaske i ny og næ (efter et bestemt mønster).
Her er så et billede af tæppet tættere på. Her kan man se den søde hæklede kant og man kan måske også ane "nitterne". Det tæppe jeg er i gang med, bliver med samme hæklede kant, men i stedet for "nitterne" strikker jeg huller. Det bliver faktisk også rigtig sødt. Når det bliver færdig, skal der nok også komme billede på af det.

mandag den 22. februar 2010

Masser af garn

Jeg har været på Det Blå Marked i Haslev og købe en masse billigt garn. For alt dette plus 3 nøgler gul meleret babygarn har jeg givet kr. 315,- . Det synes jeg bestemt ikke er galt. - Jeg skal til at strikke baby- og børnetøj nu. Min mellemste niece venter sig til juni, så der skal da strikkes lidt babytøj til dem. Og min ældste niece, som er bosat på New Zealand har to dejlige unger, en pige på 2 og en dreng på 7 måneder, og der skulle også gerne strikkes lidt til dem.
Jeg er lidt spændt på at se hvordan det store nøgle bliver i mønstret. Det er svært at gennemskue. De havde kun det ene nøgle, så jeg håber, jeg kan finde noget, der kun kræver 150 gr.
Jeg skal nok lægge billeder på bloggen, når jeg får noget færdigt.

fredag den 5. februar 2010

Vest

Så blev min cirkeljakke forvandlet til en vest. Nu mangler jeg så bare lige at prøve den *griner*. Hvem ved, måske den også snart bliver sat til salg :) Nej, det håber jeg ikke. Jeg tror, den passer. - Der skulle være hæklet en anden kant på - fastmasker baglæns - , men det kunne jeg ikke finde ud af, så det blev 2 rækker almindelige fastmasker. Desuden skulle der fra knappen af og op og ned til knappen igen have været en ribbort, men jeg ville hellere have den lidt enklere, så jeg valgte bare at lave den hæklede kant hele vejen rundt. Det tror jeg ikke, jeg fortryder.



tirsdag den 26. januar 2010

Mit første strikketøj.



Denne Spunk strikkede jeg i 1. klasse og var det første, jeg strikkede. Jeg fik selvfølgelig hjælp til det praktiske (montering, øjne, ben), men alligevel. Jeg synes selv, den er blevet god.

I 4. klasse skulle jeg så prøve at lave en selv, men den blev slet slet ikke så god. Det kan jeg jo slet ikke forstå :)

søndag den 24. januar 2010

Til salg - AFSAT.

Jeg har besluttet at sælge min "Norges" trøje. Den er en anelse for lille til mig og jeg er ikke så god til den halsudskæring. Jeg vil hellere strikke en "rigtig" Norges trøje til vinter.

Jeg håber, der er en, der har lyst til at købe den og vil få glæde af den.

Den skulle være str. XL, men tror snarere den svarer til en størrelse L, da jeg vist strikker lidt stramt. Omkredsen er ca. 90 cm.

Den er lavet af Sandness Sisu garn.
Den sælges for kr. 600,-

Ring på 30 29 27 13 eller skriv på dorte@vejlebo-jacobsen.dk, hvis du er interesseret i af købe den.