lørdag den 7. november 2009

Det lykkedes

Så fik jeg syet og klippet min trøje op. Men da ikke helt uden problemer. Fik stríkket en lille prøve, fik sat en rød tråd gennem arbejdet, rigget symaskinen op osv. Og så vil symaskinen ikke zig zagge. Grrrrrr. Hmm...så lånte jeg naboens, men tro mig, om jeg kunne få den til at virke. Så prøvede jeg lige med min egen igen, og i 2 sekunder syede den zig zag (på et stykke stof, da jeg skulle have reguleret stinglængden osv.), men så snart jeg stoppede og begyndte igen, så syede den lige ud. Nu var der efterhånden gået en del timer og kl. var blevet 22 i aftes. Så jeg måtte vente til i dag, hvor jeg lånte mandens eks-kones symaskine. Og den virkede.


Det var med rystende hænder, jeg syede zig zag, med lidt mindre rystende hænder, jeg syede ligeud, og med så meget rystende hænder, at jeg dårligt kunne holde på saksen, at jeg klippede trøjen op. Puha, det gik vist godt.

Men må indrømme, at jeg ikke har sagt "nå, var det ikke andet?". Jeg brød mig ikke om det, men nu har jeg prøvet det og så er det forhåbentlig lidt - bare en anelse - mindre skræmmende næste gang.


Nu er der så endehæftning på ærmerne, kantstrikningen og sy-knap- i tilbage. Måske jeg bliver færdig her i weekenden...

1 kommentar:

  1. Hvor er den altså bare blevet flot.
    Sikke et stort arbejde..
    Anja

    SvarSlet